DANSK SELSKAB FOR TRADITIONEL MUSIK OG DANS
tidligere sæsoners program

• 2010-11: Intet tema
• 2009-10: Intet tema
• 2008-09: Sang på kryds og tværs
• 2007-08: Intet tema
• 2006-07: Musik, dans og religion
• 2005-06: Traditionen i nutiden - nutiden i traditionen
• 2004-05: Forholdet mellem musik og dans
• 2003-04: Transkriptioner af musik og dans
• 2002-03: Igangværende projekter
• 2001-02: Igangværende projekter
• 2000-01: Brug og misbrug af traditionel musik og dans
• 1999-2000: Brug og misbrug af traditionel musik og dans
• 1998-99: Kilder til musiketnologi (del II)
• 1997-98: Kilder til musiketnologi (del I)
• 1996-97: Det tværfaglige møde
• 1995-96: Feltarbejde, metode og etik

Sæson 2010-11 - uden et særligt tema

I de sidste 20 år har manea /manele musik og dans har erobret den folkelige "kulturscene" i Rumænien, og har erstattet både den traditionelle sigøjnermusik og deres kreds- og solodanse. Fænomenet vækker oprør hos de intellektuelle der betragter manea som symbol på Rumæniens kulturforfald. Faktisk er manea et paradoksalt symbol på tiltagende demokratisering og moral-dekadence.

Manea skal betragtes som en multimedie-udtryksmåde som indbefatter: musik, dans, sang- og prosatekster, symbolske gestus, kostumer, ikonografi og regler for social adfærd.

Musikalsk er der to manea-kategorier: Den ene som fortsætter den traditionelle sigøjnerstil blandet med folkelige euro-amerikanske elementer, og den anden som inkluderer orientalske elementer fra Balkanområdet.

Dansen som følger manea-musikken har en meget løs struktur, er improviseret, har mange forskellige opstillinger og bruger blandede og næsten grænseløse bevægelsesmønstre - tyrkiske, egyptiske, bulgarske og vesteuropæiske.

Eksisterer der en manea-dans? Er manea et symbol på sigøjneres identitet? Har manea en fremtid, eller er den kun en forbigående mode?
Kiku Day og Mogens Christensen: Den kreative proces i mødet mellem komponist og udøvende musiker

I dette foredrag udforskes den kreative proces omkring et tæt samarbejde mellem komponist (Mogens Christensen) og udøvende musiker (shakuhachi-spiller Kiku Day), i skabelsen af et repertoire for et forældet japansk instrument - bambusfløjten shakuhachi, som oprindeligt blev spillet af zen buddhistiske munke.

Jinashi shakuhachien - den oprindelige shakuhachi uden et lag af pasta og lak tilført boringen - blev marginaliseret i takt med moderniseringen - og til dels vestliggørelsen af det musikalske system i Japan sidst i det 19. århundrede. Den moderne shakuhachi blev stemt efter en ligesvævende stemning, og en ny metode til opbygning af boringen medførte klangændringer og højere volumen. Kun spillere i My?an gruppen fortsatte med at spille med et religiøst fokus på de gamle instrumenter - hvorefter de af den traditionelle musikverden i Japan blev set ned på som excentriske amatører.

I det sidste tiår har musikere fra Europa og USA set en stigende interesse for jinashi shakuhachie. Som led i sin ph.d ved SOAS i London har shakuhachi-spiller og musiketnolog Kiku Day forsøgt at placere dette arkaiske instrument i nutiden ved at samarbejde med fem komponister fra Danmark, Japan og England i et praktisk forskningsprojekt. De fem komponister, heriblandt Mogens Christensen) har spillet en aktiv rolle i kreationen af et moderne repertoire for jinashi shakuhachi og både komponister og musiker har fungeret som forskere og studieobjekt.

I foredraget vil den kreative proces i dette samarbejde blive udforsket, samtidig med at musikerens mulighed for kontrol over resultatet og relationen mellem kreativitet, performance og modtagelse vil blive undersøgt og stykket som blev resultatet af samarbejdet, vil blive spillet.

Musik og dans fra Sibirien er forholdsvis ukendt udenfor Ruslands grænser. Ofte bliver Sibirien blot betragtet som en østlig forlængelse af den europæiske del af Rusland eller en nordlig forlængelse af Østasien, og oplevet som en eksotisk Anden. Filmen illustrerer livskraften i de kunstformer, der bliver produceret i regionen. Mange forskellige stemmer bliver hørt: udførere af ritualer, musikere, dansere, akademikere, funktionærer, publikum - gamle som unge. Dokumentarfilmen er filmet i juni 2001 og juli 2006 og indeholder bl.a. scener fra den vigtigste festival i Sakha Ysyakh, solo og ensemble musik. Et portræt af khomus (shamanere) bliver husket, genlevet og deres ritualer bliver demonstreret.

Filmet og instrueret af Misha Maltsev og Keith Howard. Varighed: 60 min.

Sæson 2009-10 - uden et særligt tema

Med udgangspunkt i sin netop forsvarede phd-afhandling, "Open the windows! Scenes, transcultural flows, and identity politics in popular music from Post-Soviet St. Petersburg", fortæller musiketnolog David-Emil Wickström om populærmusik i St. Petersborg og processerne som flytter musikken til Berlin. I tillæg til indblikket i livet som musiker i St. Petersborg og musikken dér, diskuterer David-Emil hvordan deltagende observation som musiker åbner for detaljer som let blir overset i andre former af deltagende observation.

Ph.d. stipendiat Kristine Ringsager: "Når musikken spiller op - indramning af - indramning af 'min tyrkiske felt'" Med udgangspunkt i mit personlige møde med systemkritiske musikere og kurdiske minoritetsmusikere i Istanbul fra oktober 2007 til april 2008 vil jeg reflektere over nogle forskningsetiske aspekter i den antropologiske feltarbejdsproces.

Tre korte oplæg:

Ph.d. i teatervidenskab Karen Vedel: "Deltagerobservation og feltarbejde i dans. Betydningen af kropslige erfaringer."

Ph.d. i musikvidenskab Tore Tvarnø: "Hvad gør musiketnologen, når musiketnologen kan høre, at det ikke er delfiner der er kilde til delfinlydene på healingmiljøets afslapningsmusik - skønt delfinerne er det afgørende?"

Æresdoktor i danseetnologi Anca Giurchescu og musiketnolog Svend Nielsen fortæller om hvilke særlige problemer der er når man skal lave feltarbejde i forbindelse med videoindsamling af traditionel dans.

Sæson 2008-09 - Sang på kryds og tværs

Børnebibliotekar og projektleder Hanne Ryberg fortæller om og viser videoklip fra et sanglegsprojekt støttet af Biblioteksstyrelsen. Projektet havde til formål at give børn i Måløv mulighed for at tage den gamle sanglegstradition til sig. Aftenen lægger op til diskussion om og spørgsmål til projektets forløb og resultater. Vi vil også danse et par af de mest populære sanglege fra projektet.

Aftenen byder på en række vidt forskellige eksempler på sangudtryk. Med afsæt i optagelser fra for eksempel Island, Stillehavsøen Bellona, Rumænien, Iran, Java og jødisk sang diskuteres tradition, sangteknik og stemmebrug. Eksemplerne introduceres kort af bl.a. Svend Nielsen, Jane Rossen, Anca Giurchescu og Eva Fock, men vi ser frem til kommentarer fra og diskussion med aftenens øvrige gæster.

Sanger og sangpædagog Tine Ott og hendes a capella trio synger bulgarske folkesange og demonstrerer og forklarer teknikken bag den karakteristiske klang. Aftenen vil forløbe som en blanding af koncert og forklaring, og publikum vil få mulighed for at prøve kræfter med den særlige teknik.

Wadj, Tusind og een stemme - musik i Islam

Eva Fock fortæller om sin studietur til Java, sommeren 2008, om besøgene i Yogyakarta og Surakarta.

Sæson 2007-08 - uden et særligt tema

Aftenen vil give et lille indblik i hvad der rør sig i musiketnologien for tiden. Der vil være rig lejlighed til diskussion efter hvert oplæg.

Eva Fock og Lene Halskov Hansen fortæller om deres igangværende projekter som begge drejer sig om nordisk folkemusik og lægger op til åben diskussion.

Oplæg med Lisbet Torp, Lene Halskov, Eva Fock, Gabriella Medici, Tore Tvarnø Lind og Anca Giurchescu. Billedvæver Charlotte Schrøder fortæller om sit arbejde med musik som motiv

I musik og dans er der mange forskellige former for visuelle dimensioner. Disse dimensioner kan groft opdeles i 3 kategorier:

Sæson 2006-07 - Musik, dans og religion

Musik (og dans) er i mange kulturer uundværlige udtryksformer for gennemførelsen af religiøse ritualer. På baggrund af felterfaringer fra Niger, Norden, Bali, Peru, Tyrkiet, Cuba og Pakistan vil forskere fra antropologi, musik, dans og religion illustrere og diskutere funktionen af musik og dans i religiøse sammenhænge. Musik og dans danner ramme om ritualer, de etablerer og formidler kontakt til det guddommelige og kanaliserer vores følelser. Desuden bliver de en magtfaktor i styrkelsen af fællesskaber og hvervningen af nye medlemmer. Der er tale om en dynamisk proces, hvor religionernes skiftende fortolkning af grundlæggende principper, påvirker musikkens og dansens vilkår og udtryksmuligheder.

Antropolog Mette Bovin - Wodaabe-nomadernes dans, musik og religion

Aftenen vil vise eksempler på sammenhænge mellem religion, myter, magi og danseformer med tilhørende filmklip om en række nomadedanse. Wodaabe nomaderne er muslimer i dag, men det er kun toppen af isbjerget. Nedenunder, og ved siden af, lever den traditionelle afrikanske religion i bedste velgående. "Wodaabe" betyder "Tabu'ernes Folk" - og de har mange tabu'er, i rum, i tid, osv. som skal overholdes, hvis de værdifulde køer ikke skal dø.

Den norske vækkelsesbevægelse 'Haugianismen' opstod omkring år 1800 som et resultat af pietismen i 1700-tallet. Et centralt element i haugianismen er sangen, der både bruges i hjemmet og ved religiøse møder til at udtrykke sangerens personlige religiøse følelser både tekstligt og musikalsk.

Spredt i bjergskoven mellem Andesbjergenes østlige udløbere og Amazonlavlandet i Peru lever asháninka indianerne, hvor Hanne Veber har udført etnografisk feltarbejde flere gange. Lydoptagelser af kvindesange fra 1986 og arbejdet med at oversætte sangtekster og mytologier er udgangspunkt for at skitsere et billede af asháninkas selvopfattelse.

I den afrocubanske religion santería spiller percussion, sang og dans en vigtig rolle i menneskenes kommunikation med guderne. Den afrikanske timeglasformede batátromme har en særlig guddommelig status i santería, og den er derfor omgærdet af en række tabu. Oprindelig blev religionen santería anset for at være "kriminel" praksis i de sorte cubaneres samfund. Men i kølvandet på Fidel Castros revolution i 1959 fik dansen, sangen og musikken i santería ny status og blev en del af den cubanskdefinerede folklore og nationale identitet.

Paneldeltagere: Danseforsker Inger Smedegaard og musiketnologerne Eva Fock, Pervaiz Akhtar og Jane Mink Rossen lægger op til en diskussion af grundlæggende fællestræk i religiøse ritualer og de forskelligartede måder, hvorpå de udøves. Hvordan håndterer vi for eksempel det dilemma, at musik og dans på den ene side forbydes eller begrænses og på den anden side er uundværlige? Og hvordan forener vi musikkens og dansens æstetiske dimension med deres funktionelle betydning i det religiøse rum?

I pausen spiller Pervaiz Akhtar pakistansk sufimusik, akkompagneret af harmonium og tabla.

Den balinesiske form for hinduisme, Agama Hindu Bali, fylder hverdagen på Bali med omfattende tempelce-remonier til ære for guder, forfædre og dæmoner. Dans og musik spiller en essentiel rolle heri, som en del af de ofringer der gives for at skabe balance mellem menneskenes verden og gudernes/ dæmonernes. Forbindelsen mellem Agama Hindu Bali og den musik og dans, der udføres i templerne placerer ikke kun musikken og dansen centralt i praktiseringen af den balinesiske tro, men gør også detaljeret rede for en grundlæggende teoretisk forståelse af disse to stilarter.

Sæson 2005-06 - Traditionen i nutiden - nutiden i traditionen

I dag er traditionel kultur karakteriseret ved hurtigere og mere intense tilpasnings- og forvandlingsprocesser end tidligere. Traditionerne ændrer både anvendelse, betydning og popularitet. Dermed bliver det væsentligt at undersøge traditionernes placering og betydning i samtiden, ligesom det bliver vigtigt at sætte fokus på, hvordan samtiden kommer til udtryk i traditionerne. Særlig relevans får spørgsmålet om, hvorvidt traditionel musik og dans skal eller kan bevares og på hvilken måde.

Anca Giurchescu, danseforsker og Svend Nielsen, musiketnolog - Revitalisering af dansebegivenheden joc: projektet og dets begrænsninger

Dansebegivenheden joc (dans) fra Maramures i det nordlige Rumænien var et vigtigt førægteskabeligt ceremoniel, som opfyldte flere forskellige funktioner i samfundet. Som følge af globalisering, økonomisk vækst og sociale ændringer er interessen for dansesammenkomsten mindsket de sidste 4-6 år.

Som led i ønsket om fremme af "den kulturelle turisme" blev et revitaliseringsprojekt iværksat af centrale og lokale myndigheder i tre landsbyer fra kommunen Ocna Ôugatag.

Foredraget præsenterer en sammenlignende forskning omkring dansebegivenheder, som foregår i forskellige sammenhænge og tidsrum (1973, 2003, 2004), og det er især baseret på feltarbejde, der er udført i landsbyerne Breb og Sat Ôugatag i Pinsen, 2004.

Oplægget vil kaste et kritisk blik på traditionsbegrebet, og se på de mange måder begrebet anvendes på i musikalsk øjemed. Ordet 'tradition' giver ofte historisk dybde og pondus til musikalske praksisser og vores forestillinger om dem, herunder ideer om autenticitet og oprindelighed. Det er en central pointe, at musikalske traditioner altid udøves i en given nutid, hvor fortiden drejes, formes og tilpasses nutidens krav, behov og begær. Der er ofte uenighed om fortidens mening og praksis, og en musiks betydning og kulturelle virke er omskiftelig alt efter den historiske, kulturelle og ideologiske sammenhæng. Dette kommer for eksempel tydeligt til udtryk i musikalske opblomstringer ('revivals'), romantiseringer af 'de gode gamle dage' og fejringen af det nationale.

Oplægget vil blive illustreret med forskellige musikeksempler og diskurser om musik, herunder eksempler fra mine egne feltarbejder i det græsk-ortodokse munkesamfund på Athosbjerget, hvor den byzantinske musik (ligesom den ortodokse kristendom) er stærk knyttet til bestemte ideer om tradition og fortid, samt en klar bevidsthed om, hvad fortiden iklædt det rette musikalske udtryk kan udrette i nutiden.

Paneldeltagerne Anders Christensen, (danseforsker), Eva Fock (musiketnolog), Else Marie Kofod (folklorist, Dansk Folkemindesamling, Owe Ronstrøm (professor, Högskolan på Gotland) og Henrik Marstal (mag.art Ph.D.) lægger op til en diskussion om traditionernes forskellighed, placering og betydning i samtiden. Hvordan forholder folk sig til traditioner i dag? Og hvordan kommer dette til udtryk i deres handlinger. Ligeledes vil panelet diskutere, hvordan samtiden kommer til udtryk i traditionerne. Her vil temaer som forandringsprocesser, assimilation, revival, revitalisering og traditionalisering blive berørt.

Mette Katrine Jensen, der er studerende på folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium, tage os med på en musikalsk rejse rundt i Danmark, således at vi stifter bekendtskab med den danske folkemusiktraditions forskellige dialekter. Vi kommer til at høre folkemusik som den spilles i Vestjylland og i Thy, ligesom vi også vil blive præsenteret for en spillestil skabt af en af dansk folkemusiks nøglepersoner Evald Thomsen. Slutteligt vil Mette også spille en enkelt af sine egne kompositioner.

Dagen slutter med et foredrag af Owe Ronstrøm, professor, Högskolan på Gotland: "Tradition - traditionalisering - kulturarv" - med en kort oversigt over traditionsbegrebets historie og anvendelse, fulgt af en længere redegørelse for hvordan det fungerer i relation til et nyt begreb af samme slags i Norden - kulturarv. Jag vil hævde at tradition er et begreb som fremstillede modernitet og et specielt historisk subjekt - folket, og at kulturarv fungerer på samme måde til at fremstille en ny slags samfundsmæssige relationer - postmodernitet om man vil - og en ny slags historisk subjekt.

Anna-Maria Nielsen fortæller den Nordiske Master i Dans - en Nordisk kandidatuddannelse i dansevidenskab

Julie Olivia From fortæller om sit ophold hos Akha-folket i Thailand: "An akha hilltribe experience".

Jane Mink Rossen fortæller om sit arbejde med jødisk musik i København. I perioden 1967 - 1992 dokumenterede hun jødiske sangtraditioner både i hjemmene og i synagogen. Hun lavede en række båndoptagelser med medlemmer af det jødiske samfund i København der sang og fortalte. Siden har hun studeret og beskrevet det materiale indsamlet i synagogen. Resultaterne af hendes forskning er netop udkommet i bogform med tilhørende CD: "A Fusion of Traditions : Liturgical Music in the Copenhagen Synagogue".

Indlæg og kommentarer ved Professor Sharvit, Bar-Ilan Universitet, Tel Aviv, Israel og rabbiner og musikforsker ph.d. Daniel Katz, U.S.A. Dr. Katz, som er rabbiner i Duisburg, Tyskland.

Sæson 2004-05 - Forholdet mellem musik og dans

Musik og dans kan studeres som to af hinanden uafhængige og selvstændige systemer med hver deres karakteristika. I mange kulturer udgør musik og dans dog i praksis en uadskillelig enhed. Men, hvad enten de udføres hver for sig eller sammen, indgår de i lighed med andre kulturelle udtryksformer altid som integrerede del af en større helhed. Forbindelsen mellem musik og dans, således som den kommer til ud tryk i en given sammenhæng, forudsætter derfor iagttagelse af samspillet mellem musiker og danser, og analyser af strukturelle og formmæssige relationer er derfor centrale aspekter i studiet af forholdet mellem musik og dans.

Den cubanske percussionist Ignacio Guerra Acosta og danseren Mikala Hoff introducerer dele af de afro-cubanske kulturtraditioner: yoruba og rumba - et ægte cubansk fænomen der skal opleves! Vi vil danse, synge og lytte til Ignacios trommer. Yorubaslaver fra det vestlige Nigeria medbragte deres ur-gamle afrikanske animisme til Cuba, hvor den blev sammensmeltet med elementer fra den spanske katolicisme i en ny religion, som populært kaldes Santeria. Der spilles på batátrommer og synges på yoruba.

Rumbaen opstod i havnekvartererne som et fælles udtryk for de mange slaver af forskellig afstamning. Musikken spilles på congas og andre percussioninstrumenter - til fest og begravelse, for guder, ånder og hvermand. Sangene synges på spansk.

Ignacio Guerra Acosta har i mange år spillet i bl. a. Conjunto Folklorico National de Cuba. I de senere år han han i Danmark spillet i forskellige grupper. Mikala Hoff - danser og kulturarrangør - har studeret den afro-cubanske kultur siden 1993.

Paneldeltagere: Inger Damsholt (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KUA), Anca Giurchescu (formand for ICTM's Study Group on Ethnochoreology), Dan Lundberg (Svenskt Visarkiv), Mats Nilsson (Etnologiska Institutionen, Göteborg), Klaus Pindstrup (Musiker), Jane Mink Rossen (musiketnolog) og Lisbet Torp (Musikhistorisk Museum)

Panelet lægger op til en diskussion af de mange forskelligartede relationer som udfolder sig i spændingsfeltet mellem musik og dans, mellem musiker og danser , mellem medvirkende og publikum mm. Andre temaer, som vil blive berørt, er dans og musik i kontekst, improvisation og forandringsprocesser.

Dagen slutter med indlæg fra Dan Lundberg og Mats Nilsson: Kommentarer til indsamlingen af svensk folkemusik i 2004 i Göteborg og Stockholm.

På Bali spiller musik og dans en altafgørende rolle i praktiseringen af den hinduistisk-balinesiske religion Agama Hindu Bali. For balineserne er musik og dans en vigtig måde at vise guderne, dæmonerne og hinanden respekt i håb om at skabe ro, orden og balance i disse tre verdener. Gennem d. 20. årh. er der af disse religiøse danse udsprunget en større gruppe verdslige danse som derfor ikke længere har nogen direkte tilknytning til de religiøse rammer, men i stedet til de sociale. Gabriella Medici vil i løbet af sit foredrag beskrive de forskellige dansetyper samt deres funktion i deres religiøse og samfundsmæssige kontekst.

Til forståelse af dette vil hun også komme ind på emner som den balinesisk-hinduistiske religion, dennes udformning, undervisningstraditioner samt turismens rolle i dansens udvikling. Foredraget vil herudover byde på en bred vifte af visuelle, auditive og kropslige indtryk og udfordringer!

Gabriella Medici er Cand.Mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet med speciale i balinesisk musik. Hun er netop hjemvendt fra et halvt års studieophold på Bali hvor hun har studeret indonesisk religion, dans og musik.

Med udgangspunkt i deres speciale om argentinsk tango og deres feltarbejde i Buenos Aires vil de belyse forholdet mellem dans og musik i den argentiske tango. Astor Piazzolla indførte omkring midten af det 20. årehundrede koncerttangoen, og hermed forårsagede han et skel mellem musik og dans, som har sat sit spor frem til i dag. I miljøet omkring tangodansen er samspillet mellem musik og dans naturligt tydeligere, og de to aspekter af "konceptet argentisk tango" er under stadig gensidig påvirkning.

Charlotte Støjberg Schmidt, Master i Afrikastudier, specialestuderende ved Aalborg Universitet. Lisbeth Joensen er specialestuderende ved Aalborg Universitet.

Sæson 2003-04 - Transkriptioner af musik og dans

Computer kan være et nyttigt redskab, når man skal finde meteret og tempoet i den musik der skal undersøges. I det foreliggende var det et stykke folkemusik med dambura og sang fra Afganistan, hvor meteret ikke lod sig afkode ved grug af ørene. Så begyndte jeg at bruge computeren på underdelinger af rytmen - og det rytmiske billede blev meget kompliceret samtidig med at mine ører blev "låst fast". Hvis man i det rytmiske én gang er blevet fokuseret, er det utroligt svært at stille om, så man hører neutralt, ligesom første gang man hører musikken. I oplægget vil jeg demonstrere disse ting med eksempler.

Christer Ingens-Møller er cand.mag. i musik og for tiden ansat på Moesgaard Museum i et forskningsprojekt om Hazara-musikken i Afganistan.

I studiet af fanømusikken har transskriptionerne i mit private "laboratorium" - sammen med deltagerobservation og tilegnelse af kulturen - fungeret som delprocesser i min gradvist øgende bevidste forståelse af den klingende musik.

Foredraget vil fokusere på mine erfaringer med at benytte computeren som arbejdsredskab. Ved hjælp af timestretch, slowmotion, grafiske gengivelser af lyden og forskellige verificeringsteknikker kan computeren bruges til at afdække lydlige strukturer på forskellige niveauer. Men hvorledes skal disse fikserede "nu'er" tolkes? Hvad kan de fortælle os om musikken, der af natur er flygtig og kun eksisterer i tidsdimensionen?

John Bæk er cand phil. og musiker. Han har i 10 år beskæftiget sig med udøvelse og udforskning af dansk spillemandsmusik.

Dansetransskription er tolkningen og fastholdelsen af en tredimensional og tidsafhængig begivenhed i en fikseret og grafisk form. Foredraget demonstrerer - i et historisk perspekiv - transskriptionens vej fra nationale, kulturafgrænsede notationssystemer til bevægelsesmæssigt "grænseløse" systemer - og deres betydning for en given dansetraditions bevaring, udforskning og transmission.

Foredraget har til hensigt at diskutere væsentlige aspekter i forbindelse med transskription af dansens flerdimensionelle væsen - herunder at sammenligne de analytiske of forskningsmæssige muligheder i grafisk notation set i forhold til brugen af film- og videooptagelser.

Anca Giurchescu er danseetnolog. Intil hun i 1979 bosatte sig i Danmark, var hun ansat ved Institut for Etnografi og Folklore i Bucharest. I Danmark har hendes forskning især koncentreret sig om dansetraditioner blandt herboende vlacher. Hun har siden 1998 været formand for ICTM's Study Group on Ethnochoreology.

Lisbet Torp er direktør for Musikhistorisk Museum. I 1990 blev hun dr. phil. på en disputatus om kædedans i Europa. 1987 - 98 var hun medlem af ICTM's Executive Board og 1988-98 formand for ICTM's Study Group on Ethnochoreology.

Transkription (fra latinsk 'transkriptio' , oveføring) i specielt musikantropologisk sammenhæng betegner en omskrivning af (primært ikke-noterede) musikalske forløb til skriftform. En transkription fremstår som et væsentligt hjælpemiddel til at undersøge bl. a. musikkens forløb, forbindelser mellem melodi og sangtekst eller vokale og instrumentale udtryksformer.

Ved aftenens foredrag præsenteres forskellige former for transkriptioner af lydoptagelser med mongolsk musik stillet over for lydoptagelserne selv, samt en diskussion af mulige transnotationer (fra skrift til skrift-transformationer). Sideløbende fremvises lysbilleder med situationer fra indsamlingsforløbet.

Annette Erler, musikantropolog og -historiker, projektforsker ved Etnografisk Samling på nationalmuseet. Forbereder udgivelsen af det mongolske musikmateriale inden for Carlsbergfondens nomade-forskningsprojekt. (Musikmaterialet er indsamlet i perioden 1927-2000]

Klaus Pindstrup arbejder o øjeblikket med et projekt, hvor han -ud fra en praksisforståelse, i samarbejde med udøvende spillemænd og ved hjælp af historiske lydoptagelser -vil forsøge at beskrive karakteristika ved spillemandsmusikken til forskel fra andre musikformer.

I foredraget vil han fortælle om tilegnelse, forståelse og formidling af gehøtsbaseret musik -og om sine erfaringer med transskriptioners brugelighed og ubrugelighed.

Klaus Pindstrup er klassisk uddannet violinist og spillemand i himmerlands-traditionen.

Sæson 2002-03 - Igangværende projekter

Tore Tvarnø Lind: Sangen om fortiden i nutiden til alle tider

Emnet for min undersøgelse er den byzantinske musikalke tradition som den udfolder sig på et af klostrene på Athosbjerget, hvor jeg har lavet feltarbejde blandt de ortodokse munke.

En central tese er, at munkene viderefører den musikalske tradition med en høj grad af historisk og æstetisk selvbevidsthed der både er konsoliderende og nyskabende.

Mine erfaringer fra mødet med munkene er central for min forståelse af musikken, hvilket implicerer diskussioner af teoretiske begreber som feltarbejderens positioner og det etnografiske nu.

Foredraget giver musiketnologiske perspektiver på irsk traditionel musik med særligt henblik på den irske rammetromme Bodhránen. Det belyses instrumentets placering i de irske foketraditioner og skikke og redegøres for en feltundersøgelse af gammeldags (seannós) bodhrán-spilleteknik med fokus på handstrikerstilen fra det sydlige Sligo.

Svend Kjeldsen er uddannet cand. psych. fra Århus Universitet med special interesse for aspekter indenfor hhv. antropologisk psykologi og klinisk psykologi. Efter et omfattende virke som musiker tog han efterfølgende uddannelsen "Master of Arts in Irish Traditional Music Performance" fra University of Limerick, hvor han studerede under professor Mícheál Ó Súilleabháin. I dag spiller han med grupperne Moving Cloud og ErrisLannan, optræder med danseshowet Riverdance, leder agenturet RMA-DK og skriver til en række tidsskrifter.

Foredraget er organiseret i samarbejde med Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet.

Er Square Dance ikke noget poppet plastic, noget med frynser, flæser og høje hvin? Ikke nodvendigvis; faktisk er der tale om en folkelig tradition, der ikke alene har en del forskellige varianter, men også er særdeles levende og i stadig udvikling den dag i dag.

Margot Gunzenhauser, som formentlig er den i Danmark, der kender mest til denne danseform i alle dens afskygninger, vil fortælle om historiske aner, regionale og stilmæssige varianter, musikbrug, sociale aspekter, samt noget om hvordan og hvorfor dansen har udbredt sig i Danmark.

Der krydres med audio- og videooptagelser, og forhåbentlig bliver der endda tid og plads til en lille praktisk smagsprøve.

I landsbyerne Hârlet og Lilieci bor bulgarere side om side med vlacher, rudari og sigojnere. På trods af en ambivalent identitetsbevidsthed, har de hver især skabt og bevaret deres egen kulturarv. Det inter-etniske forhold kommer til udtryk især i begivenheder hvor der danses, spilles musik og synges.

Hovedformålet med foredraget er at belyse den underliggende fælles identitetsfølelse der kommer til udtryk bl.a. via musik, dans, skik og brug i de etniske grupper som danner det flerkulturelle samfund.

Foredraget er baseret på lyd- og billedoptagelser, feltoptegnelser og interviews udført i to landsbyer i Bulgarien inden for rammerne af ICTM Study Group on Ethnochoreology´s feltarbejde-eksperiment (Juni 2001).

Sæson 2001-02 - Igangværende projekter

Fælles for maskernes mangfoldige former og betydninger over hele verden er deres dobbeltfunktion. Masken skjuler bærernes identitet samtidig med, at den afslører et nyt væsens personlighed. En af maskernes vgtige funktioner er at kommunikere med de overnaturlige kræfter. Men maskens fulde betydning fås kun ved at sammenkoble masken med det menneske som "danser" eller "spiller" den i en given social sammenhæng. Derfor skal maskerne betragtes som levende kulturelementer, der hele tiden fornyes, varieres og genskabes indenfor de traditionelle rammer.

Foredraget er bygget op omkring en film fra en nytårsfest i det nordøstlige Rumænien, som viser maskerne i levende tradition.

Ph.d.-studerende John Bæk fremlægger de foreløbige resultater af sit arbejde med spillemandsmusik fra Fanø og Himmerland.

Emnerne er aflytning og transkription via computer, overførsel og videreførsel af melodien eller melodisk forlæg, mundtlighed, skriftlighed og grader af bevidsthed.

Mette Dienesen har studeret musikvidenskab ved Københavns Universitet of for nyligt afleveret hovedfagsspecialet "Musik og identitetsdannelse - det mexicanske musikerkollektiv Tribu".

Specialet bidrager til diskussionen om, hvordan musik kan bruges til at forhandle og reformulere nationale, etniske og globale identiteter og blev skrevet på baggrund af feltarbejde i Mexico i 1999.

Ved det årlige sigøjnertræf i Gorzow i Polen mødes en række professionelle sogøjnerensembler. De kommer fra forskellige europæiske lande og viser sang og dans.

Der præsenteres en videoreportage over sigøjnertræffet i Gorzow.

Cajun-musikken blev oprindeligt overleveret af franske udvandrere, som bosatte sig i Louisiana i USA, efter de var blevet uddrevet fra Canada i 1755. I sumpområderne i Louisiana levede cajun-folket ret isoleret helt frem til midten af 1900-tallet, og fransk er stadig hovedsproget for mange.

Udover sprog og musik er der også cajun-dans og en speciel cajun-madkultur. De sorte musikere, der spillede cajun-musik med de franske emigranter, udviklede Zydeco-stilen (cajun/jazz/blues).

Der bliver mulighed for at danse samt at synge de franske tekster til levende musik.

Sæson 2000-01 - Brug og misbrug af traditionel musik og dans

Historien har lært os, at der til stadighed er behov for at opfinde og udvikle symboler, der kan skabe den følelse af fælles identitet, som er forudsætningen for opbygningen af nationalstaterne. I denne proces har det altid været vigtigt, at de valgte symboler taler et enkelt "sprog", som kan forstås på tværs af kulturelle og sociale skel. Symboler, der taler direkte til sanserne som for eksempel musik og dans, er naturligvis velegnede. Også i slutningen af det 20. århundrede har vi set eksempler på brug af musik og dans i forsøget på at homogenisere befolkninger i national selvforståelse som for eksempel i det forhenværende Sovjetunionen og i Østeuropa efter kommunismens fald.

Følelsen af en fælles gruppeidentitet kan der også være god brug for, når man som invandrer eller flygtning befinder sig i en fremmed kultur. Og i disse år ser man ofte den traditionelle musik brugt som et samlende og identitetsskabende symbol hos større eller mindre etniske grupper.

Grænsen mellem brug og misbrug af traditionel kultur er hårfin. Sæsonens tema lægger op til en diskussion af dette spændingsfelt med udgangspunkt i en række foredrag, som strækker sig fra invandreres musikalske selviscenesættelse over andre musikkulturelle grupperinger til en analyse af visse instrumenters status som nationalsymboler.

Når andre kulturer præsenteres på den danske musikscene, kan det næppe blive til meget andet end images - billeder på, hvordan musik kan lyde rundt omkring i verden. Men når disse billeder kobles til en bredere kulturdebat og en diskussion af kulturelle hierarkier, får det en anden og langt mere vidtgående betydning.

Foredraget præsenterer bl.a. resultater fra forskningsprojektet "Mon farven har en anden lyd", om musik blandt unge danskere med tyrkisk-kurdisk, pakistansk og marokkansk baggrund.

"Musik - medier - mångkultur" er titlen på et svensk forskningsprojekt, hvor musikken er anvendt som indfaldsvinkel til studiet af et i stigende grad flerkulturelt og medieorienteret samfund.

Foredraget sætter fokus på musikkulturelle grupperinger, kommunikationsmønstre, musikindustri og medier - før, nu og i fremtiden.

Foredraget afholdes i samarbejde med Musikhistorisk Museum og Dansk Selskab for Musikforskning.

Marek Immerglück blev født i Polen i 1914. Som traditionsbærer af polsk-galiciske jiddische sange og deres særegne sangstil giver han liv til historien og repræsenterer dermed et enestående vidnesbyrd om et stykke jødisk Østeuropa, som er forsvundet for altid.

Marek Immerglück og hans akkompagnetør, Leopold Galicki, har boet i Danmark siden slutningen af 1960'erne.

Koncerten afholdes i samarbejde med Musikhistorisk Museum.

To forskere fremlægger deres projekter:

• Svend Nielsen om sine islandske studier: "Forvandlinger i reformationstidens salmemelodier i islandsk folketradition"
• Michael Hauser om sinde grønlandske studier: "Fra ramhedensk trommesange til gudhengiven salmesang".

Den skotske sækkepibe, den irske harpe, hardingfelen, den kroatiske tamburitsa og mange andre musikinstrumenter har i løbet af de sidste to hundrede år fået status af nationalsymboler, når der var brug for at bibringe mennesker af vidt forskellig baggrund en følelse af fælles identitet.

Foredraget former sig som en rejse gennem Europa med nationalinstrumenterne som ledestjerne.

Sæson 1999-2000 - Brug og misbrug af traditionel musik og dans

Historien har lært os, at der til stadighed er behov for at opfinde og udvikle symboler, der kan skabe en følelse af fælles identitet, som er forudsætningen for opbygningen af nationalstaterne. Det har i denne proces altid været vigtigt, at de valgte symboler taler et enkelt "sprog", som kan forstås på tværs af kulturelle og sociale skel. Symboler, der taler direkte til sanserne som for eksempel musik og dans, er naturligvis velegnede. Også i slutningen af det 20. århundrede har vi set eksempler på brug af musik og dans i forsøget på at homogenisere befolkninger i national selvforståelse som for eksempel i det forhenværende Sovjetunionen og i Østeuropa efter kommunismens fald.

Parallelt hermed har traditionel musik og dans været en uudtømmelig kilde til inspiration for komponister, dansere og koreografer i deres kunstneriske virke.

Grænsen mellem brug og misbrug af traditionel kultur er hårfin. Sæsonens tema lægger op til en diskussion af dette spændingsfelt med udgangspunkt i en række foredrag, som strækker fra censur af musik i Bhutan over ideologiske retninger i dansk folkemusik- og folkedansbevægelse til eksempler på udvalgte komponisters brug af traditionel musik.

Hvorfor censureres musik, og hvordan påvirker det kulturer i bl.a. Bhutan, Sudan, Algeriet og Pakistan?

Ole Reitov var initiativtager til verdens første konference om censur og fortæller om censuren og sit eget arbejde med musikere i bl.a. Bhutan og Pakistan, illustreret af unikke videooptagelser.

The New Jungle Orchestra: Pierre Dørge, Kasper Tranberg, Morten Carlsen, Jakob Mygind, Mads Hyhne, Irene Becker, Hugo Rasmussen, Bent Clausen.

Pressen skrev: "The New Jungle Orchestra's ability to transform world music elements, particular those from West Africa and the Middle East, keeps the band on the cutting egde of Europe's most sophisticated jazz bands." Elliot Makhaya, Soweto.

I pausen vil Irene Becker fortælle og besvare spørgsmål fra selskabets medlemmer.

Det kan diskuteres om folkemusik i sine primære funktioner er ideologisk neutral.

Historien viser i hvert fald, at i samme øjeblik den går ind i sekundære funktioner, er der spillerum for anvendelse i ideologiens tjeneste. Disse sammenhænge er imidlertid historisk interessante - og siger også noget om folkemusikken.

To forskere fremlægger deres projekter:

• Jane Mink Rossens undersøgelser af synagogesang i København omkring 1969
• Anca Giurchescus feltarbejder i Rumænien med sigøjnermusik- og dans.

Folkets melodier har til alle tider været brugt i kunstmusikken - som tema i et variationsværk, i form af dansesuiter eller som efterligning af landlige instrumenters spillestil. Nogle komponister hentede inspiration fra deres omgivelser, andre fra fjerne eksotiske egne. I det 19. århundrede fik folkemusikken i visse lande en særlig betydning i kampen for deres kuturelle frigørelse.

Da etnomusikologien omkring 1900 udviklede sig som en ny videnskab, fik mange komponister et nyt og mere virkelighedsnært forhold til den traditionelle musik. Nogle blev selv forskere, gjorde feltoptagelser med fonografen og optog folkemusikkens elementer i deres personlige tonesprog.

Sæson 1998-99 - Kilder til musiketnologi (del II)

En helt central del af musiketnologens arbejde vil altid være at fastholde selvoplevede situationer, hvori musik og dans indgår. Opgaven er at sikre, at disse situationer bliver dokumenteret på en dækkende og alsidig måde. Det kildemateriale, der herved skabes, kan bruges i ens egen forskning, og samtidig bliver det en kilde for fremtidige forskere.

Egne iagttagelser kan kun være en del af musiketnologens kildemateriale. Vil man belyse musikalske begivenheder fra andre tider og steder, må man skaffe sig oplysninger gennem kilder udefra. Arten af disse kilder er mangfoldige og må vurderes hver for sig. Grundlæggende kan man skelne mellem følgende forskellige slags kilder:

• Skriftlige kilder: rejsebeskrivelser, erindringer, dagbøger, retsprotokoller...
• Ikonografiske kilder: vægmalerier, tegninger, fotografier, film...
• Lydlige kilder: fonogrammer, plader, bånd, video...
• Genstande: musikinstrumenter, dragter, masker, figurer...

Etnologiens voksende interesse for et historisk stof aktualiserer spørgsmålet om, hvad de museale genstandssamlinger kan bidrage med i forhold til ikonografiske og arkivalske kilder.

Eksempler på samlingernes principielle styrke og svagheder vises blandt andet gennem nogle konkrete eksempler fra Musikhistorisk Museum.

Indien har verdens største filmproduktion og har haft det siden 1950erne. En vigtig bestanddel i de indiske underholdningsfilm er sangene og dansene.

Foredraget vil beskrive, hvordan de indiske film er opbyggede og se nærmere på sangene og dansenes rolle i den filmiske fortælling.

Mens man belyser musikalske traditioner, skaffer man sig på mange måder oplysninger fra musikalske informanter, som f.eks. fra musikere eller deltagere i musikalske begivenheder.

Det resulterer i såvel problemer som muligheder, når levende mennesker bruges som kilde. Foredraget er baseret på refleksioner over foredragsholdernes eget feltarbejde.

Videoproduktion: De levende og de døde. Dødekult og begravelse hos Vlackerne. Dansk Folkemindesamling, København 1999

At bruge skriftlige kilder i udforskningen af musik og musikliv afhænger af de eksisterende kildemuligheder, og hvad man vil med sin undersøgelse.

Foredraget vil give eksempler på musiklivet i Danmark i det 16.-18. århundrede. Det belyses hvordan retsager, skifteprotokoller, musiklærebøger, noder m.m. kan give ny viden om dagligdagens musikudøvelse.

Museumsudstilling: Stadsmusikanter i Danmark. Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling, Åbenrå 30, København, i foråret 1999

Bogpublikation: For borgere og bønder. Stadsmusikantvæsenet i Danmark 1660-1800. (Museum Tusculanums Forlag) København 1999

Sæson 1997-98 - Kilder til musiketnologi (del I)

En helt central del af musiketnologens arbejde vil altid være at fastholde selvoplevede situationer, hvori musik og dans indgår. Opgaven er at sikre, at disse situationer bliver dokumenteret på en dækkende og alsidig måde. Det kildemateriale, der herved skabes, kan bruges i ens egen forskning, og samtidig bliver det en kilde for fremtidige forskere.

Egne iagttagelser kan kun være en del af musiketnologens kildemateriale. Vil man belyse musikalske begivenheder fra andre tider og steder, må man skaffe sig oplysninger gennem kilder udefra. Arten af disse kilder er mangfoldige og må vurderes hver for sig. Grundlæggende kan man skelne mellem følgende forskellige slags kilder:

• Skriftlige: rejsebeskrivelser, erindringer, dagbøger, retsprotokoller...
• Ikonografiske: kalkmalerier, tegninger, fotografier, film...
• Lydlige: fonogrammer, bånd, plader...
• Genstande: instrumenter, dragter, masker...

Gennem foredragene vil kildearterne og deres anvendelse blive belyst og diskuteret. Emnet forventes at fortsætte næste sæson (1998-99).

I Budapest er der ugentligt mindst 10 arrangementer, hvor publikum kan danse transsylvanske trin til tonerne fra et levende folkemusikorkester. De såkaldte dansehuse er som regel stuvende fulde af lårklaskende unge mænd og trippende piger i lange kjoler.

Foredraget handler om dansehusbevægelsen i dens kontekst - det ungarske samfund - og om dens brug af traditionerne fra Transsylvanien.

Bogpublikation: Tánchéz, The Hungarian Dance House Movement. (Museum Tusculanum) København 1999

Rejsende forfattere og journalister kommer i deres skrifter blandt meget andet også ind på den musik og dans, de møder i det fremmede. Eftersom kun få har særlige forudsætninger for en saglig beskrivelse og vurdering af musikken, bliver deres beretninger af varierende kvalitet. Sammenholdt med andre kilder kan de dog i høj grad medvirke til at kaste lys over en eksotisk musikkultur.

Vi skal se på, hvad nogle danske og udenlandske rejsebeskrivelser fra det 19. årh. fortæller om musik og dans på Balkan og i den nære Orient.

På tre rejser mellem 1928 og 1939 gjorde danskeren Henning Haslund-Christensen (1896-1948) enestående indsamlinger i Mongoliet, heriblandt mange musikdokumentariske: Næsten 160 musikinstrumenter og omkring 400 lydoptagelser. Desuden efterlod han sig et fyldigt skriftligt materiale og fotografier samt flere radioudsendelser og publikationer.

Foredraget vil behandle muligheden for tilgængeliggørelse af materialet, herunder problemer i forbindelse med en musikfaglig bearbejdelse. Arbejdet indgår som del af Carlsbergfondets projekt "Dansk Nomadeforskning".

Hvad kan dansk billedmateriale bidrage med af oplysninger om folkelige instrumenter? Hvad fortæller eksempelvis de middelalderlige kalkmalerier? Er der billedkilder fra 1600- og 1700-tallet? Hvordan skal man se på 1800-tallets genremalerier, og kan man tro på Illustreret Tidende?

Disse spørgsmål og flere andre vil blive stillet og søgt besvaret i aftenens løb. Foredraget ledsages af lysbilleder.

Bogpublikation: Klang på kalk - Musiksymbolik i dansk kalkmaleri. Forlaget Falcon, København 1996

Sæson 1996-97: Det tværfaglige møde

Musiketnologien bygger bro mellem mange forskellige fagdiscipliner. Afhængig af problemstilling, genre, region m.m. søger vi metoder og inspiration blandt såvel musikforskere, antropologer, etnologer, sociologer som lingvister m.v.

Musik og dans indgår i meget forskelligartede og komplekse sammenhænge, som vi som forskere hver især nærmer os fra vores egen praktiske og teoretiske baggrund.

Intet fagområde kan alene favne en sådan mangfoldighed. Derfor har vi brug for det tværfaglige møde, hvor vi får lejlighed til at præsentere og diskutere, hvordan de enkelte forskere fortolker indholdet af konkrete begivenheder og fænomener.

Forskere med virke inden for musiketnologi, antropologi, folkloristik og religionssociologi vil præsentere deres syn på og oplevelse af begivenheder og fænomener, hvori indgår musik og dans.

Musik er en kraftfuldt kulturel udtryksform, gennem hvilken både individers og gruppers identitet aftegnes. Den virker gennem sin signaleffekt i forhold til omgivelserne, bl.a. ved kulturelle manifestationer, men spiller også en stor rolle i mere hverdagsagtige sammenhænge. I ungdomskulturens æstetiske univers spiller musik en væsentlig rolle. Det var dette krydsfelt mellem musik, ungdomskultur og etnicitet, som inspirerede mig til studiet af unge med en anden etnisk baggrund, hvor musik kunne være en anderledes indgang til disse unges opfattelse af sig selv og deres møde med omgivelserne.

Aftenens indlæg vil specielt dreje sig om de unge med en tyrkisk, pakistansk og marokkansk baggrund. Med udgangspunkt i de konkrete erfaringer som mit feltarbejde blandt disse unge har skabt, vil jeg dels se generelt på, hvad jeg mener en musikalsk indfaldsvinkel kan bidrage med i indvandrerforskningen, dels vil jeg se på nogle af de resultater, som dette konkrete forskningsprojekt indtil videre kan fremvise.

De afrikansk-brasilianske religioner candomblé og umbanda har musikken - trommerytmer og sang - som et kerneelement i deres ritualer, hvor guder og ånder af forskellig etnisk og social oprindelse besætter de indviede medier.

Foredraget vil handle om ritualerne og om sammenhængen mellem musik og den trancetilstand, de deltagende kommer i.

Musik spiller en central rolle i - stort set - enhver religion, og hvor musikken ikke findes, er der netop dens fravær, der har betydning. Gennem de seneste ti år har religionshistorikere og religionssociologer fokuseret stadig mere på ikonografiske kilder, men vi må erkende, at den videnskabelige interesse kun undtagelsesvis har orienteret sig mod musik. Ikke desto mindre er det så ubetinget et relevant forskningsfelt.

Min plan er herefter, i dagens anledning, at fortælle lidt om musikken som kategori i det materiale, jeg selv har arbejdet med gennem de senere år: New Age-religion, australsk religion, moderne kristendom, Hare-Krishna-bevægelsen, Transcendental Meditation, Scientology m.v. Jeg kan ikke præstere en renlivet fænomenologisk musikanalyse, men blot tilbyde en faglig perspektivering med udgangspunkt i musiske kilder. Foredraget ledsages af lydeksempler.

"Jaguarerne" huserer hvert år fra den 16. september til 4. oktober i en landsby i Guerreros-bjerge. Dag og nat hører man den karakteristiske "jaguarmusik", der spilles af en musiker med fløjte og en lille tromme, mens en gruppe mænd i jaguarudstyr danser til.

Optagelserne fra festperioden er fra 1977. Materialet vil blive præsenteret ud fra en religionssociologisk synsvinkel. (Foredrag blev aflyst p.g.a. sygdom.)

Den sønderjyske folkekultur er udtryk for grænseområdets mangfoldighed. Eksemplerne strækker sig fra Brødremenighedens Koralblæsere og de traditionelle brandværnsorkestre til den folkelige fællessang og den regional dialektvise.

Foredraget indeholder desuden en diskussion af indsamlings/formidlingsproblemer.

Sæson 1995-96: Feltarbejde, metode og etik

Musiketnologien bygger bro mellem mange forskellige fagdiscipliner. Afhængig af problemstilling, genre, region m.m. søger vi metoder og inspiration blandt såvel musikforskere, antropologer, etnologer, sociologer, lingvister m.v.

Feltarbejde danner grundlaget for studier af musik og dans i en given kulturel, social og historisk kontekst. Observation, kommunikation og dokumentation er midlerne til øget indsigt og forståelse. Lyd- og billedoptagelser kombineret med feltoptegnelser giver os konkrete - eksplicitte - oplysninger om deltagere, tid og sted; informationer som kombineret med samtaler og interviews bidrager til at afdække de mange underliggende - implicitte - betydningslag, som bl.a. kommer til udtryk i et givet samfunds eller befolkningsgruppes musik og dans.

Feltarbejde forudsætter åbenhed og lydhørhed hos forskeren, som udover sin faglige kompetence må være i besiddelse af en dybfølt interesse for de mennesker han/hun færdes blandt og respektere gældende normer og levevis. Disse grundlæggende krav berører ikke kun den etiske side af feltarbejdet, men griber i høj grad ind i arbejdsmetoden.

Velkommen til sæsonen 1995-96, som byder på seks foredrag med feltarbejde som gennemgående tema. En række musik- og danseforskere med erfaring i feltarbejde lægger op til diskussion om metoder og etik med udgangspunkt i konkrete projekter.

Emnerne er hentet fra så forskellige egne og kulturområder som Kosovo, Makedonien, Sct. Croix, Argentina, Rumænien, Tyrkiet og Bali.

Historien om en ekspedition til Kosovo og Makedonien 1959. Det præsenteres en videoproduktion af Birthe Trærup fra 1995.

Foredraget arrangeres af Dansk Selskab for Musikforskning og Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans.

Videoproduktion, på dansk eller tysk: På sporet af den albanske folkemusik. Historien om en ekspedition til Kosovo og Makedonien 1959/ Auf den Spuren albanischer Volksmusik. VHS, 56', Københavns Universitet, København 1995

Svend Nielsen og Anders Christensen fortæller om deres videoindsamling af materiale omkring den fortsatte brug af kvadrilledanse i det tidligere Dansk Vestindien.

Det viser sig at den sorte befolkning på Sct. Croix i hvert fald frem i 1960erne har danset en række kvadrilledanse, der i slutningen af sidste århundrede var modedanse indenfor det danske borgerskab, f.eks. Lanciers, Russisk Kavalleri og Klapfinale. Melodiernes og dansenes grundformer svarer til de danske, men i deres fremførelse er de forvandlet under påvirkning af den lokale tradition.

Samspillet mellem spanske villancicos og præcolumbianske traditioner kommer tydeligt til udtryk i Humahuaca-dalen i Jujuy, den nordvestlige del af Argentina.

Med udgangspunkt i lydoptagelser og dias vil foredraget beskrive regionens forskellige juletraditioner og vilkårene for den traditionelle musik i nutidens Argentina.

Feltarbejdet, som var organiseret inden for rammerne af ICTM Study Group on Ethnochoreology, havde deltagere fra syv lande. Hovedformålet for feltarbejdet var selve forskningens teori og metode i en nutidig social sammenhæng. Forskere med vidt forskellig kulturel baggrund og erfaring samarbejdede for at tilegne sig og dokumentere et rigt repertoire af dans og musik i levende tradition i et samfund i forandring.

Gennem videooptagelser, samtaler og dagbogsfragmenter belyses og dokumenteres forskningstemaer såsom: indlæring af dans og musik, ligheder og forskelle i dansestil blandt sigøjnere og transylvanere, og improvisationsprocesser.

Med udgangspunkt i den tyrkiske ekspressive folkemusikgenre uzun hava vises, hvorledes den tyrkiske folkemusikkultur er blevet tilpasset og udviklet i historiske forandringsprocesser.

Folkemusikken har specielt spillet en rolle i dannelsen af kulturel identiteter, idet dens symbolunivers har været en måde, hvorigennem disse identiteter er blevet udtrykt og formet.